Medicinsk udredning​

Hos Hillerød Hestepraksis laver vi udredninger for medicinske sygdomme hos hest. Det kan f.eks. være sygdom i luftvejene, mave/tarm-kanalen eller øjenproblemer.

Luftvejsundersøgelsen

Undersøgelse af hestens luftveje starter med en klinisk undersøgelse, hvor hesten observeres fra afstand, lunger og luftrør lyttes til med et stetoskop og lymfeknuder palperes.

Ofte vil hesten både undersøges på staldgangen (i hvile) og i bevægelse.

Dernæst vil man ved indikation udføre en endoskopi - det vil sige en kiggertundersøgelse, hvor man ved hjælp af en lang slange med et kamera i enden, kan kigge i hestens næsehule, luftposer, svælg, luftrør og lunger. Dette kan gøres både statisk (i hvile) og dynamisk (i bevægelse). Det giver mulighed for at se efter anomalier - f.eks strubepiberi eller slapt ganesejl. I tilfælde af mistanke om astma, vil man i forbindelse med endoskopien udføre en bronchoalveolær lavage (BAL) - det vil sige en lungeskylleprøve. Heri vil man se på cellerne og deres indbyrdes forhold.

Hos Hillerød Hestepraksis udfører vi både luftvejsendoskopier og lungeskylleprøver.

Gastroskopi (kiggertundersøgelse af mavesækken):

Ved mistanke om mavesår eller andre problemer relateret til hestens mavesæk, udføres en såkaldt gastroskopi - det vil sige en kiggertundersøgelse af mavesækken.


For at det kan lade sig gøre at undersøge mavesækken indvendigt, er det nødvendigt at faste hesten inden undersøgelsen. Hesten skal faste 16 timer inden undersøgelsen for at mavesækken er tiltrækkelig tømt, og denne del er uhyre vigtigt, da undersøgelsen ellers ikke kan lade sig gøre.

Vi udfører gastroskopier både ude i stalden, hvor hesten er opstaldet og på klinikken. Men for at det kan lade sig gøre ude i stalden, kræver det at hesten kan fastes korrekt.

Det kan være en fordel at tage hesten ud af sine vante omgivelser og faste rutiner, når den skal fastes, da hestene oftest stresser mindre og blot accepterer den uvante situation.

Vi anbefaler at man kommer med hesten eftermiddagen inden undersøgelsen, og lader hesten faste hos os, hvis man har en hest, der har tendens til at stresse over afvigelser i hverdagen og /eller er i tvivl om det kan lade sig gøre at faste den hjemme.

Ligeså snart hesten er vågnet af bedøvelsen efter undersøgelsen må den spise og gå hjem.​

kontakt os i dag

Kontakt din lokale hestedyrlæge

​Du er velkommen til at kontakte os helt og aldeles uforpligtende. Det kan du gøre enten via vores kontaktformular eller ved at ringe eller skrive til os.

Vi ser frem til at hjælpe dig.

Ring eller skriv til os

Ring på: 48 28 67 68

Skriv til: klinik@hestedyrlaegerne.dk  

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Vi besvarer henvendelser hurtigst muligt.

Felter markeret med * skal udfyldes.